KUs principper: God akademisk praksis

KU tager udgangspunkt i god akademisk praksis også, når det gælder GenAI. Du kan finde KUs principper på denne åbent tilgængelige side, eller hvis du er KU-ansat kan du finde principperne og supplerende materialer på KUnet (kræver KU-login).

Det betyder, at der er anledning til at genbesøge centrale spørgsmål for universitet sammen med kolleger og de studerende, nemlig spørgsmål om, hvilke forventninger der er på det pågældende fagfelt om bl.a. ærlighed, pålidelig viden, om produktion af viden, om respekt og faglig dømmekraft. Princippet om ærlighed inkluderer, at de studerende deklarerer deres intenderede brug af GenAI, og det at skulle beskrive sin brug af teknologierne er i høj grad relevant for fælles undersøgelse af, hvordan de nye teknologier får betydning for fag, discipliner og mennesker. (Information om deklaration på netop din uddannelse findes på KUnet)  

Formålet med dette materiale

Undervisere er erfarne, når det kommer til god akademisk praksis og deres eget fagfelt, men ikke nødvendigvis, når det kommer til GenAI. GenAI er nyt og udvikler sig hele tiden, så dette materiale kan forhåbentligt inspirere til, hvordan man som underviser kan starte konstruktive samtaler med sine studerende og måske også udforske GenAIs muligheder sammen med studerende, så opgaven ikke alene hviler på underviser.

KU-studerende bruger GenAI som en del af deres studiepraksisser  

En KU-undersøgelse foretaget i F26 peger på, at et flertal af KU-studerende bruger GenAI i deres studier. Mere end halvdelen mener ikke, at det har været i fokus i deres undervisning og kun en fjerdedel taler med deres undervisere om brug af GenAI, og hvad god praksis kunne være inden for deres fagfelt. 

Dette tegner et billede af, at der er brug for flere samtaler og mere fælles udforskning af, hvordan GenAI kan, skal og må bruges – eller ikke bruges – inden for de enkelte fagfelter. Ellers er de studerende overladt til sig selv i deres brug af GenAI, og hvilke studiepraksisser de udvikler med GenAI – for de er i gang.
Flere samtaler er også et ønske, der dukker op i undersøgelsen fra de studerende – for de er selv i tvivl om det, de gør, er hensigtsmæssigt og reelt støtter deres læring (link til undersøgelsesrapport 2026 kommer, forventeligt juli 26). 

Underviserforudsætninger? 

Den vigtigste ballast underviser har, er at de kender eget fagfelt, ved hvad god akademisk praksis er inden for eget fagfelt og hvad det er, de studerende skal lære. Man behøver ikke være ekspert i GenAI for at tale med sine studerendes om deres studiepraksisser, hvordan de prøver at arbejde med materialet, løse opgaver eller tilegne sig faget – selv om de bruger et nyt redskab. Undervisers vigtigste opgave her kan være at kunne definere, hvad det er man skal kunne selv bagefter – og lade studerende diskutere med hinanden, om deres nuværende praksis reelt bidrager til at de lærer dette.
Det behøver heller ikke være underviser, der regner ud, hvordan GenAI kan bruges nyttigt – har kan de studerende have bud på, hvad de har gjort og med hvilken effektivitet. 

Uanset undervisers holdning til brug af GenAI (studerende har også meget forskellige holdninger), så kan samtaler mellem undervisere og studerende og imellem studerende i grupper være med til at kvalificere den brug, som allerede foregår. Diskussionerne kan både fokusere på, hvad teknologierne er, hvad de kan og ikke kan, hvornår de kan bruges hensigtsmæssigt, og hvornår det er bedre at lade være med at bruge dem. 

 

Øvelsesforslag: Sådan kan du starte gode samtaler med dine studerende  

Gruppediskussioner / erfaringsdeling om AI 

Studerende deler deres erfaringer i små grupper (3 personer e.l.)
Bed dem tage stilling til: 

• Giv mindst 1 eksempel, hvor du synes, det var nyttigt / du lærte noget
• Giv mindst 1 eksempel, hvor du ikke synes, det var nyttigt / du ikke lærte noget?
• Diskutér: har I samme oplevelse? Hvorfor? 

Opsamling i plenum kan give de studerende lejlighed til at reflektere og dele erfaringer, lige som det kan give underviser indblik i de studerendes praksisser og refleksioner. 

Digital refleksion- og erfaringsudveksling 

Opret en fælles Padlet, et delt dokument, et diskussionsforum på Absalon eller lignende og bed de studerende: 

• Giv mindst 1 eksempel, hvor du synes, det var nyttigt / du lærte noget?
• Giv mindst 1 eksempel, hvor du ikke synes, det var nyttigt / du ikke lærte noget? 

Opsamling i plenum er en mulighed, men ikke en nødvendighed, da formålet er at få studerende til at reflektere og dele erfaringer. Dette kan også gøres anonymt, hvis underviser vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt. 

Brug eksisterende spørgsmålskort 

Studerende på HUM har som del af et samskabelseprojekt om GenAI formulereret deres egne diskussionsspørgsmål til at starte samtaler om AI, korterne kan downloades her.

• Brug kortene til at diskutere fx. i grupper af 3:
• 1 studerende trækker et kort og stille spørgsmålet
• De studerende bidrager med deres perspektiver og diskuterer spørgsmålet
• Næste studerende trækker et nyt spørgsmål.

Derefter kan man i fællesskab eller i grupper arbejde med at formulere endnu bedre og fagligt mere relevante spørgsmål for netop ens eget fag. 

Komparativt arbejde: Prøv med og uden brug af AI 

Studerende løser en lille opgave (fx. i par) og løser derefter samme opgave med brug af AI. De sammenligner resultaterne og diskuterer i plenum eller grupper:  

• Forskelle og ligheder i resultaterne (outputtet)? 
• Hvad gjorde det for jeres proces at gøre det hhv. uden og med GenAI? Hvad lærte du af at gøre det uden GenAI? Og med GenAI?  
• Hvordan undersøger vi egentlig outputtets kvalitet? Fakta? Bias? Ect? 

Denne øvelse kan også afvikles i grupper. 

Deklarationsøvelse

For at leve op til transparenskravet i KUs principper om god akademisk brug skal studerende deklarere deres brug af GenAI ved eksaminer (fx. i metodeafsnit eller med brug af en skabelon) – men hvordan deklarerer man egentlig sin GenAI brug? Det kan men arbejde med som øvelse, der også kan gøre deklarationen meningsfuld som et diskussionsredskab mellem studerende – og mellem studerende og underviser.

• Studerende prøver at lave en deklaration af deres brug (fx. brugen i en af de ovenstående øvelser).
• De diskuterer med naboen: Hvad har de gjort, fremgår det klart for naboen, hvad de selv gjorde og hvad GenAI bidrog med?
• Hvordan er detaljeringsgraden: Hvor specifikt er anvendelsen af GenAI beskrevet? Hvad er et godt niveau? (Hvad er for overordnet, hvor kan det blive for detaljeret?)
• Er det blevet til god transparens? Kan man se, hvad den studerende har gjort, og hvad GenAI bidrog med?
• Evt: Hvad betyder det for de studerendes læreprocesser og faglige arbejde at de har brugt det på den måde?

Formålet her er at have en anledning til at tale om deres brug af GenAI, hvad den betyder for deres arbejde, hvad der er god brug og om balancen mellem egen indsats og brug af GenAI. Forhåbentlig kan det være med til at indkredse, hvordan man kan og bør bruge GenAI på de respektive fag, og hvor GenAI ikke kan eller bør bruges – diskussioner der nødvendigvis må tages på alle fag, der skal forholde sig til, hvad god akademisk brug er på netop deres fagområde.

Praktisk anvendelse af GenAI i undervisning

Der er KU-adgang med login og databehandleraftale også til studerende, du kan læse mere om denne og KUs retningslinier og regler for brug af GenAI på KUnet (kræver KU-adgang).
Som underviser kan du opleve at nogle studerende hellere vil bruge andre/egne foretrukne modeller/chatbots, mens andre studerende ikke ønsker at bruge GenAI med deres egen KU-konto. Til dem kan du evt. lave en eller flere anonyme konti til formålet, eller du kan give mulighed for at de kan se med hos en medstuderende, der gerne vil forsøge sig.